For at sikre bedst mulig behandling af sygdommen, forebyggelse af senkomplikationer og tidlig konstatering af komplikationer, som alligevel måtte opstå, tilbyder vi kontrol op til 4 gange årligt. Du har selv ansvaret for at booke tider til dine diabetes kontroller. Aftal gerne ny kontrol tid ved sygeplejersken ved dit besøg.
Årskontrol:
En årlig kontrol, hvor man møder hos sygeplejersken.
Der måles her blodtryk, højde, vægt, BMI, og livvidde. Der optages hjertekardiogram (EKG), og der tages blodprøver til kontrol af nyrefunktionen, blodsukkerregulationen, kolesteroniveau m.m. Urinen undersøges for æggehvidestoffer.
Den givne behandling herunder insulininjektioner gennemgåes. Der snakkes om kost og motion.
Svar på årskontrol:
Opfølgningstid hos sygeplejersken med gennemgang af prøveresultaterne og stillingtagen til evt. behandlingsændringer.
3. måneders kontrol:
Hver 3. måned herefter tilbydes kontrol hos sygeplejersken.
Der følges her op på evt. ændringer. Blodsukkerregulationen, blodtryk og vægt kontrolleres. Der er mulighed for at tale om kost eller andet tema efter betydning.
Ved kontrol ift. sukkersyge, vil vi gerne bede dig medbringe en urinprøve.
Dette skal være i et glas lavet til det. Vi kan altså ikke bruge urinprøver leveret i pilleglas, syltetøjsglas osv. Du kan købe uringlas på apoteket eller få et udleveret i klinikken.
Svar på 3 måneders kontrol:
Opfølgningstid hos sygeplejersken med gennemgang af prøveresultaterne og stillingtagen til evt. behandlingsændringer