Henvisninger
Du kan altid selv henvende dig til en fysioterapeut, hvis du ønsker behandling og vejledning. Som selvhenvender får du ikke tilskud fra sygesikringen.
For at få lavet en henvisning, kræver det et fremmøde i klinikken til en vurdering og en samtale ved lægen.
Der kan opstå et behov for en henvisning til en speciallæge, psykolog, fysioterapeut eller fodterapeaut.
Når henvisningen er lavet i klinikken gør du således:
- Henvisningen sendes enten til en bestemt speciallæge eller lægges ud på “Henvisningshotellet”.
- Den speciallæge, du vælger, henter selv henvisningen ned fra “Henvisningshotellet”.
- Hvis du vælger “Henvisningshotellet”, så kan du frit selv vælge hvilken du ønsker at konsultere.
Når henvisningen er lavet ved lægen, skal du når du ringer for at få en tid, oplyse at der er lagt en henvisning ind på “henvisningshotellet”.
Link til speciallæge, fysioterapeut, psykolog og fodterapeut:
Her kan du se en liste over behandlere.
sundhed.dk – Få klare svar om din sundhed
Kræver ikke henvisning fra egen læge:
Øre-næse-halslæge og Øjenlæge: Der kræves ikke nogen henvisning og du kan selv kontakte disse.
Fysioterapi
Ønskes der en henvisning til fysioterapi eller genhenvisning skal den praktiserende læge tage stilling til, om der er behov for fysioterapeutisk behandling. Derfor er det nødvendig med en tid i klinikken til vurdering. Kontakt lægeklinikken telefonisk for bestilling af en konsultation ved lægen eller book selv en tid via vores online tidsbestilling.
I visse tilfælde kan man være berettiget til vederlagsfri fysioterapi (gratis behandling). Der er særlige regler for hvornår man kan få dette. Ellers er det med egenbetaling.
Privat sundhedsforsikring.
Hvordan gør jeg, hvis jeg vil gøre brug af min private sundhedsforsikring?
Herunder kan du læse en kort vejledning i hvordan du gør.
- Henvisning til behandling :
- Det er lægen og kun lægen, der vurderer, om der er lægelig grundlag for, at en patient bør have udstedt en lægehenvisning. Det gælder uanset, om patienten har en sundhedsforsikring eller ej.
- Hvis lægen vurderer, at der er grundlag for at henvise til et offentligt behandlingstilbud, udstedes henvisningen. Det sker uanset om patienten ønsker at bruge den i det offentlige system eller til brug i en sundhedsforsikring.
- Udstedelse af en lægehenvisning udløser ikke et særskilt honorar men er omfattet af den almindelige sygesikringsdækning.
- Patienten har en sundhedsforsikring :
- Tilkendegiver patienten under konsultationen, at en privat sundhedsforsikring ønskes bragt i anvendelse, informeres patienten om, at han/hun selv skal udskrive henvisningen fra Henvisningshotellet på Sundhed.dk og sende til sin forsikring. Lægen sender ikke henvisning til forsikringsselskabet. Det skal patienten selv. Der opkræves ikke et særskilt honorar fra patienten.
2. Sundhedsforsikring ønsker yderligere oplysninger :
- Hvis der ikke er udstedt henvisning eller, hvis forsikringsselskabet ønsker yderligere dokumentation, bruges den aftalte attest FP710 Sundhedsforsikringsattest.
- Anmodningen om attestudstedelse skal komme fra forsikringsselskabet skriftligt eller pr. mail.
- Ønsker patienten en frihåndserklæring, dvs. at lægen efter patientens ønske udarbejder en helbredserklæring uden foreliggende skriftlig anmodning fra tredje part (f.eks. forsikringsselskabet), sker dette på patientens regning. Pris 500 kr.
3. Når det offentlige ikke har et behandlingstilbud – men din sundhedsforsikring har:
- Det kan være du ønsker en udredning eller behandling som dit forsikringsselskab giver mulighed for og som ikke er dækket af den offentlige sygesikring, f.eks. kranio-sakral terapi, massage, zoneterapi, akupunktur eller psykologsamtaler (samtale med psykolog i forbindelse med stress eller skilsmisse eller andre tilstande som ikke er dækket af almindelig psykologhenvisning).
- En anden situation er det tilfælde, hvor du som patient har ønske om en behandling eller udredning, som din egen læge efter bedste faglige vurdering ikke vurderer vil gavne dig. En af opgaverne som praktiserende læge er netop at skelne mellem, hvad der er nødvendig og ikke-nødvendig udredning og behandling.
- I begge tilfælde kan du vælge at kontakte forsikringsselskabet og anmode dem direkte om behandling. Såfremt forsikringsselskabet ønsker en lægelig udtalelse om helbredsproblemet, skal forsikringsselskabet rette skriftlig henvendelse til din læge med anmodning om relevante helbredsoplysninger. Der skal samtidig være vedlagt en samtykkeerklæring underskrevet af dig, hvoraf det fremgår, at vi må sende helbredsoplysninger til sundhedsforsikringen. Sundhedsforsikringens lægekonsulent vil herefter foretage en vurdering af, om din helbredsklage eller dit ønske er dækket af forsikringen. En lægelig udtalelse til dit forsikringsselskab er i denne situation ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klinikken kræver derfor betaling i form af et privat honorar. Regningen skal således enten betales af dig eller af dit forsikringsselskab. Medbringer du en forsikringsanmodning fra dit forsikringsselskab, sender vi regningen til dem.