Hvis du lider af osteoporose (også kaldet knogleskørhed), opstartes der medicinsk behandling med kalk og D-vitamin. Man kan også opstarte behandling med f.eks. Alendronat.
I princippet er det ikke nødvendigt med et nyt besøg i praksis, før behandling overvejes seponeret, typisk efter fem år. Hyppigere opfølgning giver dog god mening af flere grunde, bl.a. gennemfører kun omkring 50 % behandlingen, og mange stopper, inden det første år er gået. Derfor anbefaler vi opfølgning med en kontrol efter 2 år. Behandlingen og evt. usikkerhed i forhold til det at have osteoporose kan diskuteres. Der opfordres til fortsat knoglevenlig livsstil. Samtidig sikres det, at du indtager medicinen korrekt.