Blodprøver til måling af stofskiftet er en fast del af livet som stofskiftepatient. Nogle patienter får målt stofskifte hormoner ofte – andre kan nøjes med en blodprøve en eller to gange årligt.
Den første tid er det almindeligt, at man skal til kontrol cirka hver 4-8 uge. Når tilstanden har stabiliseret sig, er det tilstrækkeligt at komme til kontrol en gang om året.
Det vigtigste ved kontrollen er at tjekke hormonværdierne i blodet. Det vil ofte være sådan, at man får taget blodprøverne før, man skal møde til kontrol hos lægen. Svarene på blodprøverne vil da være klar, når du kommer til konsultationen hos lægen. Du bør få taget blodprøverne om morgenen, før du har taget dagens medicin.
Her i klinikken bookes en tid først hos sygeplejersken til blodprøven, og derefter en tid mere hos sygeplejersken til opfølgning.
